I begyndelsen af 1930´erne var Brasilien blevet verdens førende producent af kaffe. 90% af landets indtægter kom fra salg af kaffe. Landet var fuldstændigt afhængig af at kunne sælge sin kaffe. Op gennem 40'erne og 50'erne plantede man stadigt flere kaffetræer, i sikker forvisning om, at der var købere nok til de enorme mængder kaffe.
Men sidst i 1950´erne var markedet pludselig mættet. Lagrene bugnede af ti-tusindevis tons kaffe, som ingen ville købe. Resultatet var et dramatisk fald i priserne. Til sidst faldt priserne så meget, at det ikke kunne betale sig at sælge kaffen. Derfor var Brasilien nødt til at brænde deres enorme lagre af kaffe. I løbet af et par år gik 78.214.253 sække med rå kaffebønner op i røg.
Selv om det lyder utroligt, regnede brasilianerne ud, at tabet ved at brænde kaffen, rent faktisk var mindre, end det prisfald den megen kaffe ville have medført på verdensmarkedet.
Det siger sig selv, at prisfaldet var en national katastrofe for Brasilien. Tusindvis af plantager måtte lukke, folk blev fattige, hungersnøden truede og den brasilianske regering måtte gå af. Men planen lykkedes. I løbet af få år, steg kaffepriserne så meget, at det atter kunne betale sig at dyrke kaffe.