Som ved al anden handel gælder det for sælger - kaffeproducenten - at sælge så dyrt som muligt, og for køber - kaffeforbrugeren - at købe så billigt som muligt.
Men før kaffen er nået fra producent til forbruger, skal den igennem mange led. Den skal transporteres fra plantagen til opkøberen, lagres i store haller, fragtes med skib eller fly, lastes og losses, transporteres til kaffefirmaet, forarbejdes, pakkes, transporteres til forhandleren og udstilles. Først da kan vi bese varen, vælge den kaffe der passer os bedst, bære den hjem i køkkenet, hvor bønnerne endelig kan blive til en dejlig kop varm, duftende kaffe.
Alle disse handelsled skal hver især have deres del af fortjenesten ved at handle med kaffe: Bonden der dyrker kaffen, opkøberen, mellemhandleren, børsmægleren, skibsrederen, importørerne, transportfirmaet, forhandlerne og ikke mindst staten.
Den, der tjener mindst, er mærkeligt nok den lille bonde, som har slidt og slæbt for at dyrke den bedst mulige råvare. Den, der tjener mest er staten.
I Danmark får den danske stat cirka 35% af en pakke kaffes pris i form af moms, told og luksusafgifter.