Forside
Kaffens historie
Europa
Danmark
Kaffens geografi
Med i den første ladning kaffe fra Java til Holland, bragte skibet også nogle spæde kaffeplanter. De blev omgående bragt til Amsterdams botaniske have. Her blev de passet og plejet med en sådan omhu, at de få år senere var vokset op til små træer med både blomster og kaffefrugter.
Kaffeplanter fra de hollandske moderplanter blev ofte brugt som fornemme gaver fra det kongelige hollandske hof til andre europæiske kongehuse. Således modtog bl.a. den franske "solkonge" Ludvig XIV nogle år senere et par kaffeplanter fra Java-modertræet i Amsterdam.